MSE Entreprise skal grave for Femern
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
De første kontrakt underskrevet på genoptaget tunnelforberedelse.
Det er entreprenørfirmaet MSE Entreprise, Nørre Alslev, der nu skal grave for de arkæologer fra Lolland-Falster Museum, der til sommer genoptager deres undersøgelser af den kommende tunnelbyggeplads ved Rødbyhavn.
Nørre Alslev-firmaet bliver dermed det første til at få kontrakt på det genoptagede arbejde med at forberede byggeriet af den faste Femern Bælt-forbindelse.
Projektet blev bremset for et par år siden på grund af en justeret tysk tidsplan, der udskød forventningerne til byggestarten til nu 2020. I foråret valgte forligspartierne bag den faste forbindelse imidlertid at afsætte over 400 millioner kroner til forberedende arbejde, som under alle omstændigheder skal laves.
Blandt dem er færdiggørelsen af de arkæologiske undersøgelser:
- Udgravningen er et væsentligt element i forberedelserne af anlægsfasen, hedder det fra den danske myndighedschef i Femern A/S, Christian Henriksen.
- Valget er faldet på MSE Entreprise, fordi de var stærke på pris og har den rette erfaring fra lignende projekter, fortsætter Christian Henriksen.
Entreprenørens opgave bliver både at grave for arkæologerne, og at holde udgravningsfelterne tørre, mens der søges efter fortidslevn.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned