Det bliver ikke en hurtig udbygning af landanlæggene til den kommende faste Femern Bælt-forbindelse, der kan redde beskæftigelsessituationen på Lolland her og nu:
Transportministeriet fastslår, at arbejdet med at udbygge motorvej og jernbane først kan gå i gang, når Folketinget vedtager anlægsloven til den faste forbindelse.
- Det er et ret intetsigende svar, vi har fået, siger folketingsmedlem Vibeke Grave, Socialdemokraterne.
Hun er som medlem af de lokale folketingsmedlemmers “kaffeklub” blandt dem, der har ønsket at fremskynde de dele af Femern-projektet, som skal laves under alle omstændigheder - og som ikke er afhængige af, om det bliver bro eller tunnel, eller hvor præcis, forbindelsen går i land.
I svaret fra ministeriet hedder det, at “det er vigtigt for projektet, at alle undersøgelser bliver grundigt udført, og at der er afsat den nødvendige tid til at gennemføre projekteringsarbejdet”.
Projekteringen er allerede i fuld gang, men selv om det forberedende arbejde med kyst til kyst-delen nu viser sig at tage længere tid end forventet, må landanlæggene vente: “Folketinget vil skulle tage stilling til projektet i sin helhed”.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde