Ny Storstrømsbro kan redde arbejdspladser i ventetid
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ny Storstrømsbro kan redde arbejdspladser mens vi venter på Femernbyggeri.
Efter udskydelsen af Femerntunnelen til 2021 håber trafikpolitikere, at tyvstart på byggeriet af Storstrømsbroen eller støbeanlæg til Femern kan redde arbejdspladser, skriver Ingeniøren.dk
Forleden måtte Femern A/S sande, at papirarbejdet i forbindelse med forberedelserne til tunnelbyggeri under Femern Bælt tog længere tid end beregnet.
Trafikpolitikerne er nu ifølge Ingenøren.dk klar til at fremrykke andre projekter for at sikre de arbejdspladser, som Femern-byggeriet skulle have skabt.
Transportminister Henrik Dam Kristensen (S) skulle ifølge SF's trafikordfører, Anne Baastrup, være opsat på at fremrykke, hvad der kan fremrykkes. Byggeri af en ny bro over Storstrømmen eller renoveringen af den gamle kunne være mulighed.
Hos partiet Venstre foreslås derimod, at en del af arbejdet med Femern tyvstartes.
-Det kunne f.eks. være støbeanlæg for at vinde tid, siger Kristian Pihl Lorentzen til Ingenøren.dk
Hos Dansk Folkeparti vil man have økonomien iorden, men har ellers ikke problemer med en tyvstart på Femernbyggeriet.
Trafikordfører i Dansk Folkeparti Kim G. Christiansen ærgrer sig over udskydelsen, men ser ikke de store muligheder for at gøre noget ved det. Han er dog positiv over for tyvstart under forudsætning af budgetsikkerhed, så anlægget ikke bliver dyrere.
-Man kunne separere Sydbanen, som er vigtig i sig selv, siger Kim G. Christiansen. - Dobbeltsporet fra Ringsted til Rødby behøver altså ikke at afvente den øvrige del af Femern-projektet, siger han til Ingenøren.dk.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker