Nyt Femern-problem: Tyskerne skal bygge bro
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Dansk politik forhandler i øjeblikket om en endelig finansiering af en ny Storstrømsbro som led i den kommende Femernforbindelse, men samtidig har tysk politik fået et nyt alvorligt finasierings-problem med Femern-forbindelsen, oplyser Nordschleswiger.dk.
Ifølge den dansk-tyske aftale har tyskerne ansvaret for udgifterne til projekter i baglandet, men her kræver den nye slesvig-holstenske regering af SPD, Grønne og SSW nu en erstatning for den gamle Femernbro fra 1963, som efter eksperternes mening ikke vil kunne klare bil og togtrafikken efter en ny Femern-tunnel.
En ny bro vil ifølge de første beregninger koste cirka 800 millioner euro, men landsregeringen i Kiel foretrækker ifølge tyske medier en tunnel under Femern-sund med fire kørebaner og et dobbeltspor til tog.
Kritikerne af Femern-forbindelsen regner derfor nu med langt større udgifter på den tyske side end ventet og sammenligner allerede Femern-projektet med det i Tyskland meget omstridte projekt Stuttgart 21, hvor bygningen af en ny underjordisk hovedbanegård for længst har sprængt alle hidtidige budgetter.
Ifølge planen skal bygningen af den nye Femern-forbindelse starte i sommeren 2015.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde