Annonce
Femern

OPFØRT I STRID MED LOKALPLAN - NU SKAL 20 VIRKSOMHEDER FLYTTE

Adapteos kontorhotel i Rødbyhavn er opført i strid med lokalplanen for området. Arkivfoto
Adapteos kontorhotel i Rødbyhavn er opført i strid med lokalplanen for området, og de 20 lejere er blevet opsagt og skal være ude senest 1. maj.

RØDBYHAVN: Sent fredag eftermiddag havnede der en mødeindkaldelse i indbakken hos de 20 lejere i Adapteos såkaldte ”powerhouse” - kontorhotellet i Rødbyhavn:

”VIGTIGT: Møde om kontorhotellets fremtid” var det eneste budskab om mødet, der skulle finde sted mandag formiddag klokken 10.00.

Trods det noget korte varsel var flere af lejerne dukket op til mødet, og en del deltog online. På mødet fik lejerne den noget overraskende besked, at de skulle finde et andet sted at være fra 1. maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Baggrunden for opsigelsen af lejemålene var, at Adapteo havde modtaget et påbud fra Lolland Kommune om, at bygningen skulle fjernes.

Det skriver mediet FemernReport.

Havne- og færgeaktiviteter

Af lokalplanen for området fremgår, at arealet er forbeholdt havne- og færgerelevante aktiviteter. Og det er et kontorhotel ikke.

FemernReport er én af de berørte lejere, og vi tog vores kontor i brug så sent som i januar i år. Vi har ikke på noget tidspunkt i processen fået besked om, at der kunne være problemer, og det virkede også, som om beskeden kom bag på langt de fleste deltagere i orienteringsmødet.

FemernReport har spurgt Lolland Kommune, hvorfor påbuddet om fraflytning kom så pludseligt, men her melder man hus forbi. Adapteo har i månedsvis været orienteret om, at forholdene omkring kontorhotellet ikke var i orden, fortæller kommunaldirektør Thomas Knudsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skulle alligevel flytte

Rømningen af kontorhotellet kommer også til at gå ud over Videns- og Læringscenter for Bæredygtigt Byggeri, der har til huse på første sal.

Stig Rømer Winther, der er direktør i Femern Belt Development, der er en af partnerne i centret, tager dog den overraskende melding med ophøjet ro:

- Vores kontrakt udløber den 30. juni, og universiteterne holder jo alligevel sommerferie, og så åbner vi igen den 1. september, siger Stig Rømer Winther.

Vores kontrakt udløber den 30. juni, og universiteterne holder jo alligevel sommerferie, og så åbner vi igen den 1. september.

Stig Rømer Winther

FemernReport har talt med Adpateo om sagen, og vi ville gerne have spurgt, hvordan det var muligt for en bygherre at overse en lokalplan. Selskabet har imidlertid efter interviewet meddelt, at man alligevel ikke ønsker at udtale sig til citat.

- Kort fortalt har Adapteo modtaget et påbud fra Lolland kommune om, at bygninger på Gl. badevej 2E skal være fjernet fra matriklen senest 1. Maj 2023, og det er det forhold, vi forholder os til, når vi nu ser os nødsaget til at opsige alle vores lejere, skriver Adapteo mandag i en mail til FemernReport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke første gang

Det er ikke første gang, Adapteo kommer skævt ind på lokalplanen for Lolland Kommune. Tilbage i oktober 2022 havde selskabet overset, at der var fjernevarmepligt for den grund, hvor det ville opføre en medarbejdercamp til 500 Femern-ansatte.

Den sag endte med, at Adapteo måtte ændre hele projektet til lavenergibyggeri.


  • Adapteos kontorhotel i Rødbyhavn er opført i strid med lokalplanen for området. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for