Planer om videnscenter
De kommende år vil der med tunnelbyggeriet blive skabt en masse erfaringer og ekspertise, som man håber at kunne indsamle til fremtiden med et videnscenter. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Vil indsamle Femern-ekspertise i nyt videnscenter.
RØDBYHAVN I Region Sjællands budgetforslag for det kommende år er afsat 500.000 kroner til at afsøge muligheder og videreudvikle idéen om et videnscenter, som kan tage udspring i Femern-byggeriet.
Videnscenteret, der stadig er i idéfasen hos Region Sjælland, skal kunne samle noget af den bygge-ekspertise, som bliver genereret og udviklet i løbet af det store tunnelbyggeri og på den kommende tunnelelementfabrik.
Allerede nu har man oplevet interesse fra blandt andet universiteterne DTU og RUC og erhvervsorganisationer, forklarer regional udviklingsdirektør i Region Sjælland, Carsten Krabbe. Og de to universiteters plan om etablering af et residential college, hvor studerende og forskere tilbydes bolig- og studieophold i kortere eller længere perioder, eksempelvis i forbindelse med kandidatprojekter og ph.d.-forløb, vil blive en central del af projektet.
Præcist hvordan, et nyt videnscenter skal finansieres, er fortsat et åbent spørgsmål. Den halve million, der er afsat i næste års budgetforslag, vil blive brugt til at udarbejde en rapport med en samlet plan for, hvordan et sådant forskningssamarbejde kan skrues sammen. Rapporten vil kunne bruges til at skyde arbejdet med et videnscenter i gang. Det er håbet at kunne etablere centret indenfor et par år.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde