I dag blev den vedtaget - L99: Lov om projektering af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.
I den forbindelse har Folketidende studeret de mange siders lov-grundlag, som man kan studere på hjemmesiden www.folketinget.dk og derefter finde ved at søge på L99.
Loven indeholder i hovedtræk følgende om den faste forbindelse, der skal stå færdig i 2018:
* Forbindelsen bliver en kombineret jernbane og vej - bestående af en dobbeltsporet elektrificeret jernbane og en firesporet motorvej.
* Inden VVM-undersøgelserne er afsluttet, er den foretrukne løsning en skråstagsbro - og den alternative løsning er en sænketunnel.
* Forbindelsen etableres mellem Puttgarden og Rødbyhavn med betalingsanlæg, der placeres i Danmark.
* Der sker en udbygning af jernbanen til dobbeltspor på strækningen fra Vordingborg til Storstrømsbroen og fra Orehoved til Rødbyhavn - strækningen på Storstrømsbroen forbliver enkeltsporet. Og der bliver lavet en elektrificering af jernbanen mellem Ringsted og Rødbyhavn.
* Transportministeren skal efter forhandling med miljøministeren foretage VVM-redegørelser for både den faste forbindelse og de tilhørende landanlæg i Danmark - samt foretage andre nødvendige miljøundersøgelser.
* L99 er en projekteringslov. Den endelige anlægslov forventes at kunne fremsættes i 2011, hvor den endelige linjeføring og anlæg ligger fast på baggrund af VVM-undersøgelserne. Derefter sættes anlægsarbejdet i gang.
* De skønnede anlægsudgifter er 33 milliarder kroner, hvis forbindelsen bliver en skråstagsbro. En sænketunnel vil koste 41 milliarder kroner. For de danske landanlæg er udgifterne i 2008-priser 8-9 milliarder kroner, og for de tyske anlæg lyder skønnet på 7 milliarder kroner.
* Den faste forbindelse skal være brugerbetalt. Og Danmark har i den underskrevne traktat fået lov til at finansiere de danske landanlæg med afkastet fra den faste forbindelse.
* Ved åbningen i 2018 forventes 7.700 køretøjer at passere forbindelsen i døgnet. I 2022 forventes dette tal at vokse til 10.300 køretøjer i døgnet - stigende til 15.700 køreteøjer pr. døgn i 2043.
* På togsiden regner man med, at 14.600 persontog og 15.700 godstg årligt vil passere femern Bælt i 2018 - det svarer omkring to persontog og to godstog i timen døgnet rundt.
* Prisen for at benytte forbindelsen forventes at være på niveau med overfartspriserne på Rødby-Puttgarden - det vil sige, at prisen i dag ville blive omkring 440 kroner..
* For de tog, der i dag kører over Fyn og Jylland, vil turen fra København til Hamborg blive afkortet med 160 kilometer - det får især betydning for godstransporten.
* For biler og toge, der i dag bruger færgerne mellem Rødby og Puttgarden, vil der kunne spares en time i transporttiden mellem København og Hamborg.
* Tilbagebetalingen af en skråstagsbro samt de danske landanlæg vil, hvis prognoserne holder stik, betyde, at forbindelsen er gældfri efter cirka 30 år.
Kim Dahl Nielsen
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole