Skal den hedde Tyskland-Tunnellen?

"Der Untergang", Scandic-forbindelsen eller måske Tyskland Tunnellen?

I sidste uge opfordrede vi her på folketidende.dk via vores Facebook-side folk til at komme med forslag til, hvad den forventede kommende tunnel under Femern Bælt skal hedde.

Og som det ses af de ovenstående forslag, så har kreativiteten været stor. Mandag morgen var der foreløbig kommet 16 forslag, og mest bemærkelsesværdigt er det nok, at ingen af dem har Femern eller Femern Bælt som en del af navnet.

Derimod er der flere, som foreslår navne som Østersø-forbindelsen, Østersøtunnellen eller Ostsee-Line. Men der er også bragt forslag som Lollands Linien, Fugleflugtslinien og Baltic Link i spil.

Du er velkommen til også at komme med dine forslag, enten i kommentarfeltet til denne artikel eller på vores Facebook-side. KLIK HER.

Folketidende.dk har fået en række gode og fantasifulde forslag til, hvad den kommende tunnel under Femern Bælt skal hedde. Læs nogle af dem her.

Offentliggjort Sidst opdateret