Interessen for at blive en del af byggeprojektet omkring den faste forbindelse under Femern Bælt er stor. Ikke færre end 24 forskellige virksomheder, som er gået sammen i ni joint ventures, har søgt om at få lov til at byde på en eller flere dele af forbindelsen.
Det oplyser Femern A/S i en pressemeddelelse. De mange bydere kommer fra Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Frankrig, og Sydkorea. Og dertil kommer virksomheder fra England og USA, som er tilknyttet nogle af de ni grupper, fremgår det af pressemeddelelsen.
Fristen om at søge om prækvalifikation udløb i sidste uge, og hvert joint venture har mulighed for at søge om at blive prækvalificeret til en eller flere af de fire hovedkontrakter på byggeriet.
Det drejer sig om henholdsvis uddybning af havbund og landopfyldning, anlæg af den nordlige del af tunnelen, anlæg af den sydlige del af tunnelen samt anlæg af portalbygværker, ramper og tilsluttende anlæg på land.
- Vi er meget tilfredse med den interesse, markedet har vist. Femern Bælt projektet hører til blandt verdens absolut største tunnelkonstruktioner og derfor har vi brug for verdens bedste virksomheder til at udføre anlægsarbejdet.
- Vi har modtaget et tilfredsstillende antal ansøgninger og jeg er sikker på, at vi vil være i stand til at prækvalificere et tilstrækkeligt antal professionelle og erfarne entreprenører”, siger teknisk direktør i Femern A/S, Steen Lykke, i pressemeddelelsen.
De mange ansøgninger skal nu gennemgås nærmere, og engang i løbet af foråret forventer Femern A/S at være klar til at foretage den endelige prækvalifikation. Først når det er sket, kan selve udbudsprocessen begynde.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker