Tager arbejdsmiljø alvorligt

FBCs byggeplads tæller i øjeblikket området omkring tunnelelementfabrikken, som bygges af FLC. Foto: Ingrid Riis

Hos FBC kan man ikke genkende billeder af dårligt arbejdsmiljø og sikkerhed på Femern-byggeplads.

Offentliggjort Sidst opdateret

RØDBYHAVN På FBCs byggeplads, der er en del af Femern Bælt-projektet, bliver der arbejdet hårdt for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, fortæller projektdirektør for Fehmarn Belt Contractors, FBC, Bart Pröpper.

Den melding kommer ovenpå europaparlamentsmedlem Marianne Vinds (S) besøg på Femern Bælt-byggeriet i slutningen af februar. Besøget sluttede i BAT-kartellets kontorer ved tunnelbyen, hvor arbejdsmiljørepræsentant Kevin Granov, der arbejder på FBCs byggeplads for MSE, berettede om adskillige kritikpunkter af arbejdsmiljøet på FBCs byggeplads.

Dette både i form af fysiske forhold om blandt andet sikkerheden på byggepladsen, men også om det psykiske arbejdsmiljø. Her oplever han utroligt dårlige vejforhold med områder, hvor det ville være umuligt for en ambulance at rykke ud i tilfælde af en ulykke. Derudover er der flere farlige situationer grundet manglende gangarealer.

- Jeg er overrasket over, at der ikke er flere, der er kommet til skade. Det er kun fordi, det er kompetente medarbejdere, der er på byggepladsen, at der ikke er sket noget, sagde Kevin Granov.

Hos FBC er man dog ikke enig i, at arbejdsmiljøet halter.

- Vi er stolte af det, vi gør, og vi kan ikke genkende os selv i den beskrivelse af arbejdsmiljøet. For at få det på det rene er det miljø, vi arbejder i, ikke altid nemt, og vi har udfordringer og dilemmaer, vi arbejder sammen med vores folk om at løse. Vi er generelt stolte af vores indsats, ikke bare operationelt og planmæssigt, men også vores bedrifter indenfor sikkerhed, fortæller Bart Pröpper.

Der er flere tiltag, som FBC har indført på byggepladsen, der skal hjælpe med at nedsætte antallet af ulykker. I FBC arbejder man ud fra et sikkerhedsinitiativ, der har fået navnet NINA, som står for "no injuries, no accidents" - eller på dansk "ingen skader, ingen ulykker". Initiativet handler grundlæggende om at tage ansvar for sin egen sikkerhed og andres på arbejdspladsen, ligesom det skal være muligt for alle at advare om mulige farlige situationer.

Derudover arbejder man også med en app på byggepladsen, SHOC, hvor det er muligt anonymt at anmelde potentielle farer på pladsen, man ønsker at få rettet op på, ligesom man også kan give feedback på ting, der er gået godt. 1.300 henvendelser har man fået på appen, hvoraf de 1.250 var både store og små ting, der skulle rettes op på. En af disse var blandt andet for nylig, hvor der faldt meget regn. Det gjorde, at spejle og kameraer på dumperne, der transporterer materiale rundt på byggepladsen, blev mudret til og gjorde det svært at se bagud. Et forslag i appen var derfor at få en højtryksrenser til at spule maskinerne rene.

- Derfor gjorde vi det, at vi etablerede en række stationer rundt på byggepladsen med udstyr til at rense maskinerne. Og det er noget af den slags information, vi får ind fra folkene på pladsen, fortæller Richard Sweeting, der er HSE-manager for FBC.

Læs også artiklen: "Dårligt arbejdsmiljø spreder sig på byggeplads"

Bart Pröpper, projektdirektør for FBC, er ikke enig i beskyldningerne om dårligt arbejdsmiljø på byggepladsen. Foto: Ingrid Riis
Richard Sweeting, HSE-manager for FBC, udpeger her nogle af de steder, man har etableret på byggepladsen, hvor ambulancer kan tilkaldes til direkte i tilfælde af uheld. Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
. Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis