De fem partnere i STRING samarbejdet Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Schleswig-Holstein og Hamburg, vil have bedre udbytte af den historisk store forbedring af infrastrukturen, som er planlagt mellem Øresundsregionen og Hamburg, hvor Femernforbindelsen og udsigten til en Storstrømsbro er vigtige elementer.
- Den store investering i Femern Bælt forbindelsen og den tilhørende infrastruktur i Danmark og Tyskland vil skabe en helt ny dynamik i denne del af Europa, siger formanden for STRING samarbejdet, statssråd Wolfgang Schmidt fra Hamburg.
- Men vi synes, at ambitionen på kvaliteten af forbindelsen skal være højere: vi ønsker, at det maksimalt skal tage 2 ½ time at køre i tog fra København til Hamburg, mod de nu planlagte ca. 3 ½ time.
- Investeringerne i landanlæggene, som fastlægges i de kommende par år, vil være afgørende for den infrastruktur, som bliver rygraden i den nye storregion i Nordeuropa mellem Øresundsregionen og Hamburg. Derfor er det umådeligt vigtigt, at vi alle sammen tænker os godt om og får lavet en rigtig moderne infrastruktur som både støtter integrationen, den økonomiske vækst og ikke mindst giver direkte adgang til regionens internationale lufthavne”, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden i Danmark.
STRING partnerne var torsdag samlet til et politisk topmøde i Hamburg, hvor der var enighed om, at presse på for at optimere infrastrukturen mellem Sverige og Hamborg.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker