- Tunnel til Femern? Det kan jeg ikke tro på

- Jeg er brotilhænger og kan slet ikke forestille mig en tunnel.

Det fastslår borgmester Stig Vestergaard, Lolland Kommune, når han får præsenteret beskeden om, at tunnelløsningen haler ind på broen i kapløbet mellem de to tekniske løsninger for den faste forbindelse over Femern Bælt.

Stig Vestergaard bringer en faktor ind i billedet, som ikke fremgår af de hidtidige meldinger fra Femern Bælt A/S:
- Jeg tror, der er mange mennesker, der slet ikke har lyst til at køre ned i så lang en tunnel, siger borgmesteren og gyser, som om han er en af dem.
- Nej, en tunnel er vi slet ikke interesseret i.

Borgmesteren ved godt at teknikerne skal se alle løsninger:
- Jeg tror nu stadig at bro-løsningen fører med en omgang, siger han.

Foto: Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard.

Lollands borgmester Stig Vestergaard taler konsekvent om en bro over Femern Bælt.

Offentliggjort Sidst opdateret