Tunnelby fordobler indbyggertal i år
Tunnelbyen vil blive udvidet, efterhånden som behovet for flere arbejdere stiger. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
I løbet af 2024 vil 1.344 værelser være klar til brug.
FEMERN Tunnelbyen, hvor størstedelen af arbejderne på Femern Bælt-tunnellen skal bo, får i år vokseværk.
Lige nu er 287 værelser i brug og yderligere 384 værelser til rådighed i tunnelbyen, oplyser Femern A/S. Fra slutningen af februar er det dog forventningen, at der vil blive brug for i alt 376 værelser. Fra 2024 vil tunnelbyen være færdigbygget og have 1.344 værelser klar til brug.
De 376 værelser i brug bliver dog cirka fordoblet i årets løb, og man kommer formentlig op på omkring 750 indbyggere i byen mod slutningen af året, fortæller Femern A/S, hvilket vil vokse yderligere i årene efter.
- Vi får det største peak af ansatte, når fabrikken er oppe at køre. Så de store år bliver 2023, 24 og 25. Og det er også her, at byen vil være allerstørst, fortæller Jens Villemoes, der er pressechef hos Femern A/S.
Mens der vil være en række fritidsaktiviteter i tunnelbyen, er konsortiet FLC, der står for tunnelbyen, i dialog med flere lokale idrætsforeninger om andre mulige fritidsaktiviteter for tunnelarbejderne udenfor byen. Der er dog endnu ikke indgået nogen formelle aftaler om dette.
Tunnelarbejdere har allerede været på besøg i en række lokale motionsklubber, blandt andet Rødby Svømmehal.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker