Mens det virker, som om de fleste danskere er ligeglade eller glade for en kommende Femern-forbindelse, er situationen i Tyskland en helt anden.
Her har tyske Femern-modstandere allerede blæst til hård kamp mod forbindelsen, og i dag forstærkes indsatsen yderligere, når der afvikles et pressemøde i Berlin.
Her vil de tyske modstandere præsentere en ny kritisk bochure, og samtidg vil den tyske naturfredningsforening præsentere en opdateret udgave af den såkaldte trafikrapport, der skal være med til at så tvivl om det fornuftige grundlag i en forbindelse.
I Danmark er lovforslaget for den kommende forbindelse i øjeblikket ved at blive behandlet, og i Tyskland håber ³Aktionskomitéen mod en fast forbindelse over Femern Bælt², at den med dagens pressemøde og nye oplysninger kan være med til at påvirke den tyske proces.
I Tyskland begynder rådslagningerne i transportudvalget nemlig i morgen, inden den tyske forbundsdag skal ratificere den tyske del af loven inden parlamentets sommerpause.
- "Aktionskomitéen mod en fast forbindelse over Femern Bælt" har den opfattelse, at der er talrige og tungtvejende økonomiske, økologiske og trafikpolitiske argumenter mod dette projekt. Blandt andet foreligger der ingen aktuelle omkostningsskøn over forbindelsen med baglandet, og absolut nødvendige vurderinger af skibssikkerheden er helt fraværende, nævner komitéen i en pressemeddelelse før mødet.
Komitéen håber således, at der finder mindst en ekspert-høring sted undervejs i transportudvalgets arbejde, og at dette udvalg også lader miljøudvalget benytte egne eksperter.
Danmark og Tyskland underskrev september sidste år den statstraktat, der danner grundlag for en kommende forbindelse. Efter planen skal den kommende forbindelse stå klar i 2018.
Kim Dahl Nielsen
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker