Annonce
Femern

TYSK DOMSTOL AFVISER FEMERN-KLAGER

Det var okay at give Femern A/S dispensation til at udgrave tunnelrende i et område med beskyttede stenrev, afgjorde forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig i går. Arkivfoto: Claus Hansen

Det var helt efter bogen - og loven, at delstaten Schleswig-Holstein gav Femern A/S dispensation til at udgrave i et område, hvor der var fundet beskyttede stenrev.

Det afgjorde den føderale forvaltningsdomstol i Leipzig onsdag eftermiddag.

Det skriver FemernReport.com

Artiklen fortsætter efter annoncen

To klager

Femern A/S fik i september 2021 dispensation til at lade FBC-konsortiet begynde udgravningen af tunnelrenden i et område, hvor der lå to beskyttede stenrev. Det fik Aktionsbündnis gegen eine Feste Fehmarnbeltquerung (Aktionsforeningen imod en fast Femerforbindelse, red.) og NABU (Naturschutzbund Deutschland) til at klage til den tyske forbundsforvaltningsdomstol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

42 hektarer

I grove træk drejer klagerne sig om, hvorvidt Femern A/S kompenserer nok for de påvirkede rev. Det er aftalt, at Femern A/S skal etablere i alt 42 hektar nye stenrev. Det er 17 hektar mere end oprindeligt aftalt, fordi der altså dukkede hidtil ukendte rev op under arbejdet med kortlægningen. Det mente de to tyske natur- og miljøorganisationer ikke var tilstrækkeligt. Og det er deres klage, domstolen nu har afvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erstatningerne er tilstrækkelige

Femern A/S noterer dommen med tilfredshed:

- Vi er glade for, at sagerne er blevet afvist. Forbundsforvaltningsdomstolen har nu bekræftet, at vores erstatninger for revene ud for Femern er tilstrækkelige. Cirka 9,2 hektar rev vil gå permanent eller midlertidigt tabt og 17,5 hektar vil blive skabt som følge af anlægsarbejdet. Så for at kompensere vil vi skabe flere nye rev på Sagasbanken, end der går tabt på grund af tunnelarbejdet ud for Femern, siger Stefanie Knörck, chef for tilladelser og miljø hos Femern A/S, på bygherreselskabets hjemmeside.

Det skriver FemernReport.com

Artiklen fortsætter efter annoncen

NABU skuffede over dommen

Helt så begejstrede er de ikke hos NABU, der kalder dommen for en skuffelse:

- Dommen er en stor skuffelse. Østersøen har det dårligt økologisk, og Tyskland har revet alle europæiske målsætninger itu. Det er vigtigere end alt andet, at så alvorlige indgreb som tunnelbyggeri effektivt kompenseres. Med dagens dom er det ikke blevet til noget. Grundlæggende er anlæg af rev den rigtige kompensationsforanstaltning, men det pæne regnestykke, hvor kun en fjerdedel af arealet, der skal kompenseres, skal genoprettes, er fatalt og må ikke skabe præcedens, siger NABU-præsident Jörg-Andreas Krüger i en pressemeddelese.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Scandlines indgik forlig

Færgerederiet Scandlines havde også varslet retssager mod en yderligere ændring af plangodkendelsesbeslutningen. I den sag har parterne indgået forlig, og den juridiske tvist blev afgjort udenfor retssalen.

  • Det var okay at give Femern A/S dispensation til at udgrave tunnelrende i et område med beskyttede stenrev, afgjorde forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig i går. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for