Tysk tunnel-krav: En helhedsplan
Foto: Grafik: Femern A/S
Grafik: Femern A/S
Den tyske Femern Bælt-høring slutter i dag. Femern A/S er lettet over antallet af høringssvar.
18 nordtyske kommuner kræver, at inden Femern Bælt-tunnellen får sin tyske godkendelse, skal de igangværende planer for vej- og banetilslutninger - og for en ny Fehmarnsund-forbindelse - indarbejdes til en helhedsplan.
De 18 kommuner er gået sammen om en fælles indsigelse i forbindelse med den tyske høring om tunnel-projektet. De tyske myndigheder skal tage stilling til om - og i givet fald under hvilke betingelser - planerne om den faste Femern Bælt-forbindelse kan føres ud i livet.
Ifølge blandt andre Lübecker Nachrichten var der et par dage, inden fristen udløb “kun” afleveret 1.800 høringssvar.
- Det vil i givet fald være en meget positiv overraskelse. Vi havde nok regnet med mere end 10.000 høringssvar, lyder reaktionen fra administrerende direktør Claus F. Baunkjær, Femern A/S.
Tunnel-byggerne får nu af den tyske godkendelsesmyndighed forelagt alle høringssvar for at få lejlighed til gennemgå svarene.
Læs mere i torsdagens Folketidende.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde