Den tyske miljøorganisation Bund beder EU-Kommissionen stoppe finansiering af Femern-byggeri, fordi det i organisationens øjne er i strid med EU-lovgivning. Danmarks og Tysklands aftale om at bygge en fast forbindelse over Femern Bælt strider mod EU's naturlovgivning og planlægningsreglerne for de såkaldte transeuropæiske net.
Det mener den tyske miljø- og naturorganisation Bund, der derfor mandag har sendt en klage til EU-Kommissionen i Bruxelles. Heri beder tyskerne kommissionen stoppe for EU's delvise finansiering af det 33 milliarder kroner dyre broprojekt. Bunds afdeling i Slesvig-Holsten, hvor Femern ligger, anfører blandt andet, at der ikke er blevet foretaget et såkaldt strategisk miljøeftersyn af byggeplanerne.
Organisationens lokale formand, Sybille Macht-Baumgarten siger, at det er blevet taget alt for lidt hensyn til omkostningerne for miljøet, når man ser på, hvor omfattende et byggeprojekt der er tale om. Miljøaktivister frygter blandt andet, at den 20 kilometer lange bro vil gå ud over de mange trækfugle, der hvert år passerer bæltet mellem Rødby og Puttgarden på vej syd- og nordpå. Forbundsdagen i Berlin skal sent torsdag godkende den dansk-tyske traktat, så den kan blive til lov i Tyskland, sådan som det allerede er sket i Danmark. Efter planerne skal byggeriet indledes om tre år, så broen kan stå færdig i 2018. /ritzau/dpa
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker