Én stor skurby på Lolland skal sikre ordentlige boligforhold til over 3.000 arbejdere, mens de bygger Femern-tunnellen. Det skriver Fagbladet 3F.
I en fælles indstilling til Femern A/S foreslår byggeriets arbejdsgivere og fagforeninger at opføre en stor landsby for de flere end 3.000 bygningsarbejdere på det historisk store projekt.
- Vi ved, at søvn og god kost er afgørende for at folk kan arbejde sikkert, siger chef for arbejdsmiljø i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen til Fagbladet 3F.
Den store skurby med kantiner, træningslokaler, internet og andre faciliteter skal sikre, at også udenlandske arbejdere får ordentlige forhold at bo og leve under, påpeger både Dansk Byggeri og 3F.
- Ellers går der ragnarok i den. Så ser vi tilfældige campingvogne og 100 mand i en barak, siger Freddy Hansen, konsulent i 3F.
I løbet af 2012 vil de konsortier af entreprenører, der skal byde på opgaven, blive valgt ud i en prækvalifikation.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned