- Vores boliger opfylder Sundhedsstyrelsens krav
Grafikken her stammer fra et af de projekter, der på forhånd er lavet for at vise, hvordan Tunnelby kan se ud. Foto: Grafik: Privat
Grafik: Privat/arkiv
Hos Femern A/S følger man nøje med i udviklingen af corona-pandemien.
FEMERN BÆLT Også selv om 10 mand skal dele bad og toilet, lever Femern A/S' oplæg til boliger til tunnelbyggerne op til Sundhedsstyrelsens seneste retningslinjer.
Det siger kommunikationschef Morten Kramer Nielsen, Femern A/S.
- Vi tager det meget alvorligt med truslen fra covid-19, og vi følger alle retningslinjer fra sundheds- myndighederne og Arbejdstilsynet, tilføjer Morten Kramer Nielsen.
Rengøring og værnemidler
Konkret har man hos tunnel-bygherren sikret sig, at det er ok med den måde, man vil etablere boligerne.
- Men vi vil selvfølgelig sætte ind med ekstra rengøring, og blandt andet sikre os brug af værnemidler.
Femern A/S er i dialog med entreprenørkonsortierne om, hvordan situationen skal tackles.
- Eksempelvis har Fehmarn Belt Contractors indført corona-tjek af alle de medarbejdere, der rejser ind i landet - inden de kan komme ind på arbejdspladsen, fortæller Morten Kramer Nielsen.
- Det bifalder vi naturligvis.
Også at FBC har indført arbejde i lukkede teams for at begrænse smitterisikoen.
I forbindelse med indsatsen mod smittespredning er Femern A/S også i løbende kontakt med Lolland Kommune.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde