Lukket. Kun en mulighed for den trafik, der kom fra motorvejen, og var drejet den forkerte vej, vend om og kør tilbage. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Den omdirigerede trafik fra motorvejen endte ved en lukket bro i Guldborg og måtte hele vejen retur igen.
GULDBORG: Onsdag aften var der tæt på trafikkaos i Guldborg.
En lind strøm af biler og lastbiler kørte ind i Guldborg kun for at møde den lukkede bro og derfor blive tvunget til at vende om og køre retur igen.
Guldborgbroen er for tiden lukket mellem klokken 20-05, det samme er Guldborgsundtunnelen.
Omkørselsskiltene fra motorvejen pegede ind mod Guldborg, og derfor endte et helt færgetræk ved den lukkede Guldborgbro.
Det gav voldsom trafik igennem byen, især fordi alle måtte tilbage igen.
Annonce
Det var især en udfordring for lastbilerne, der ikke lige kunne vende, men måtte en tur ind på lystbådehavnens parkeringsplads, før de kunne skifte retning og køre retur.
Dette syn mødte de mange last- og personbiler, der onsdag aften havnede i Guldborg, efter at være omdirigeret på grund af en lukket Guldborgsundtunnel. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Onsdag aften fortalte Jesper Nielsen fra Vejdirektoratet, at han har haft kontakt med en bilist, der bare havde sat sin gps og derfor endte i Guldborg.
- Måske har resten gjort det samme, vi sender en ud og kigger efter, siger han.
Skiltene var sat op, så de sendte trafikken til Guldborg. Det vil Vejdirektoratet rette op på, så det samme ikke sker igen torsdag aften, hvor både tunnel og bro igen er lukket mellem klokken 20-05.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde