LOKAL FOA-FORMAND ØNSKER FOKUS PÅ HVERDAGENS ØKONOMISKE UDFORDRINGER
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Noget af det, der fylder mest i hverdagen for mange FOA-medlemmer, er de økonomiske udfordringer, der er fulgt med den stigende inflation. Derfor vil lokal FOA-formand gerne have fokus på det i valgkampen.
- Lige nu er vores medlemmer trængte, og så er det rigtig hårdt at kigge ind i en periode, hvor der ikke er penge til noget.
Sådan siger formanden for den lokale afdeling af Forbundet af offentligt ansatte, FOA, i en kommentar til udskrivelsen af folketingsvalget.
FOA Guldborgsunds afdelingsformand Bodil Marker ser gerne, at den økonomiske krise, som har ramt mange danskere i kølvandet på energikrisen og den stigende inflation, bliver et af de vigtige temaer i valgkampen.
Hun er glad for, at der kommer et valg nu og ønsker først og fremmest større tryghed for fagforeningens medlemmer.
- Vi har mange enlige forsørgere og andre, som er økonomisk trængt, så jeg håber, at det nye Folketing vil passe godt på den gruppe, der er klemt. Vi kan ikke passe på de offentligt ansatte, hvis ikke der er et grundlag til at passe på os alle sammen, siger Bodil Marker og efterlyser samtidig en plan, som kan holde i længere tid fremfor korttids-løsninger.
Derudover håber FOA-formanden, at valgkampen ikke bliver beskidt.
- Jeg tror, at det kan gavne rigtigt meget, hvis politikerne taler ordentligt til hinanden og holder fokus på at forklare deres egen politik. Vi får ikke respekt for vores politikere, hvis det bliver en gang mudderkastning, mener Bodil Marker.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned