NU HAR KNAPT HVER TREDJE VÆLGER STEMT

Mange vælgere stod i kø allerede fra morgenstunden ved valgstedet i Nakskov Idrætscenter. Foto: Jan Knudsen

Tallet er dog fortsat lavere end ved folketingsvalget i 2019.

Offentliggjort Sidst opdateret

Rundt regnet hver tredje vælger i Lolland og Guldborgsund kommuner har nu afgivet deres stemme ved folketingsvalget.

En opgørelse af stemmeprocenterne klokken 12 fra de to kommuner viser, at 32,3 procent af vælgerne i Guldborgsund Kommune har stemt. Det er dog en smule lavere end på samme tidspunkt ved folketingsvalget i 2019. Dengang havde 37,4 procent stemt klokken 12.

I Lolland Kommune er stemmeprocenten klokken 12 opgjort til 33,0 procent. Det har ikke været muligt at få oplyst stemmeprocenten i Lolland Kommune på samme tidspunkt i 2019.

Valgstederne har åbent til klokken 20, og du kan følge valget dagen og aftenen igennem her på folketidende.dk.