REDAKTØR: RENÉ C.-EXIT ER ET ALVORLIGT TAB FOR DF
Politisk redaktør Thomas Larsen. Foto: Radio4
.
- Jeg tror, at Morten Messerschmidt kommer til at savne René Christensen i arbejdet med at genopbygge Dansk Folkeparti, siger politisk redaktør.
René Christensen opnåede ikke genvalg til Folketinget for Dansk Folkeparti, da han fik færre personlige stemmer end partistifter Pia Kjærsgaard, som dermed tager partiets enlige mandat i Sjællands Storkreds.
Dermed slutter en lang politisk karriere på Christiansborg for partiets næstformand, der som bekendt også er viceborgmester i Guldborgsund Kommune.
Det kan vise sig at blive et større tab for Dansk Folkeparti, end mange måske lige regner med.
Sådan lyder vurderingen fra politisk redaktør på Radio4, Thomas Larsen.
- Det var måske ikke så overraskende, at det var "dronningen", der vandt det slag. Hun er langt mere kendt og har en større gennemslagskraft blandt vælgerne, og det spiller en afgørende rolle. Men det er værd at bemærke, at der ikke var større forskel mellem dem i det personlige stemmetal (cirka 2.000 stemmer, red.).
- Jeg tror, at Pia er blevet meget svækket, fordi mange har fået øje på, at hun har spillet en destruktiv rolle i Dansk Folkeparti.
- Derfor tror jeg også, at det er et alvorligt tab for Dansk Folkeparti på Christiansborg, at René ikke er blevet genvalgt, for han er kendt for at være en ordentlig politiker og en omgængelig person, der er til at stole på. Og så er han en arbejdshest, og jeg tror, at Morten Messerschmidt kommer til at savne ham i det kæmpe arbejde, der venter med at genopbygge partiet, lyder vurderingen fra Thomas Larsen.
Resultatet af folketingsvalget ændrer dog ikke på, at René Christensen fortsat er en del af byrådet i Guldborgsund Kommune.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker