SÅ MANGE HAR STEMT
Vælgere på vej ind for at stemme i Sakskøbing Sportscenter. Foto: Claus Hansen
.
Enten stemmer vælgerne senere ved dagens folketingsvalg, end de gjorde i 2019. Eller også er vi på vej mod en markant lavere valgdeltagelse lokalt.
Noget kunne tyde på, at stemmeprocenten ved dette års folketingsvalg måske bliver en del lavere i de to lokale valgkredse, end det var tilfældet ved valget i 2019, hvor den endte på 81,1 procent i Guldborgsundkredsen, der dækker Guldborgsund Kommune, og 77,36 i Lollandkredsen, der dækker Lolland Kommune.
En opgørelse over stemmeprocenten klokken 14 viser, at 41,9 procent af vælgerne i Guldborgsund Kommune havde afgivet deres stemme på dette tidspunkt. Det er markant lavere end på samme tidspunkt ved folketingsvalget for tre år siden, hvor 50,1 procent af vælgerne i kommunen havde stemt klokken 14.
Også i Lolland Kommune ligger stemmeprocenten klokken 14 noget lavere i forhold til samme tidspunkt ved sidste valg - men dog ikke helt så meget, som i nabokommunen mod øst.
Klokken 14 havde 42,9 procent af vælgerne i Lolland Kommune stemt. På samme tidspunkt i 2019 var andelen 49,8 procent.
Valgstederne holder åbent til klokken 20, og du kan følge valget dagen og aftenen igennem her på folketidende.dk.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker