100.000 rejsende skal gennem Københavns Lufthavn i dag
Tålmodighed er en dyd, der er brug for, hvis man skal rejse fra Københavns Lufthavn i Kastrup fredag.
Lufthavnen forventer, at dagen bliver den største rejsedag i lufthavnens historie.
- Der kommer mange store rejsedage i de næste 14 dage, men vi forventer, at fredagen bliver den største, og at vi slår vores rekord, der er 100.000 rejsende, siger passagerchef Marie-Loise Lotz, Københavns Lufthavn.
De mange rejsende netop fredag skyldes et sammenfald af tre ting.
Skolernes første ferieweekend falder sammen med, at årets Roskilde Festival begynder med mange rejsende fra især de skandinaviske lande og Tyskland. Samtidig slutter en stor videnskabskonference i København.
- Man skal indstille sig på travlhed, og derfor er vores råd til passagererne som altid, at man møder til den tid, flyselskaberne anbefaler, siger Marie-Louise Lotz.
Det betyder, at man skal komme to timer før afgang, hvis man skal til et europæisk land og tre timer, hvis man skal på oversøiske rejser.
- Udover at komme i god tid er det en god ide at holde øje med lufthavnens hjemmeside, siger Marie-Loise Lotz.
Torsdag nedlagde bagagefolkene i SAS Ground Handling arbejdet. Det betød fire aflyste fly og flere forsinkelser, men det får ikke betydning for de rejsende fredag.
- SAS har ryddet pænt op, og vi forventer ikke, at det får nogen betydning, hvad der skete i går, siger hun.
Også bilister skal køre hjemmefra i god tid. Her er rådet: Kør tidligt eller vent til om aftenen, hvis man skal køre i weekenden.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie