16-årig blev passet op

Lørdag klokken 15.26 modtog politiet en anmeldelse om røveri fra en 16-årig mand, der er elev på en efterskole i Halsted. Han fortalte, at han blev passet op af en mand omkring de tyve år. Den unge mand kom gående ved Bredgade, da han registrerede, at en anden fulgte efter ham. Ved Jernbaneanlægget blev den unge mand grebet hårdt på skulderen, og han blev bedt om at aflevere penge og mobiltelefon. Den unge mand følte sig så truet, at han udleverede penge og sit sundhedskort. Gerningsmanden, der er cirka 190 centimeter høj, bred, formentlig af anden etnisk herkomst end dansk, forsvandt fra stedet. Han var iført en hættetrøje, med hætten over hovedet og cowboybukser.
Røveriet foregik mellem klokken 14 og 15.

Foto: Claus Hansen

Ung mand truet til at udlevere penge

Offentliggjort Sidst opdateret