170 skal fyres hos IBM Danmark

Alle de ansatte hos IBM Danmark har tirsdag fået en mail om, at de skal stille på jobbet i morgen, hvor fyringsrunden bliver annonceret.

ComOn.dk har fået tilsendt en mail fra en af de ansatte hos IBM Danmark - og selskabets pressechef, Carsten Grønning, bekræfter indholdet af mailen over for ComOn.

Selskabet har i dag omkring 2500 ansatte, og kom i sidste uge ud med et regnskab, der viste blodrøde tal.

IBM Danmark kom i sidste uge ud med et underskud på 57 millioner kroner for regnskabsåret 2011.

/ritzau/

Endnu en fyringsrunde rammer nu en dansk arbejdsplads. Nu er turen kommet til IBM Danmark, der skal fyre 170 medarbejdere. Det skriver ComOn.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret