I år bliver der føjet 219 nye navne til kendiskataloget Kraks Blå Bog 2008/09. 65 af de nye personligheder er kvinder, og dermed repræsenterer det svage køn næsten en tredjedel af det nye skud navne.
Dog ser det mindre lyst ud for kvindekønnet, hvis man kigger på personen bag de 8019 navne, der i alt er repræsenteret i den blå bog. 15 procent - eller hvad der svarer til cirka 1200 - er kvinder.
Gads Forlag, der i år overtog udgivelsen af navnekataloget, fortæller, at "de udvalgte personligheder har markeret sig indenfor det danske samfundsliv". Indenfor den kategori falder teaterdirektør på Nørrebro Teater, Kitte Wagner.
Henvendelsen fra udvælgelseskomitéen fik lov at flyde længe på hendes skrivebord, inden det gik op for hende, at hun var blevet indlemmet i det fine selskab.
- Det betyder meget lidt for mig. Mit forhold til Krak er, at man slår op på et kort og finder ud af, hvor man bor. Spørgsmålene, jeg skulle udfylde, er ikke særlig nyttige. Hvad laver mine forældre? Ja, de var skolelærere, og det er der ikke særlig meget "von navn" over. Jeg har ingen ærefrygt over at blive optaget, og jeg har heller aldrig brugt bogen. Jeg tror ikke, at mine samarbejdspartnere er med i bogen - eller mine venner, siger teaterdirektøren.
Kitte Wagner får selskab af blandt andre politikeren Mette Frederiksen, målmand Peter Schmeichel og finanskommentatoren Steen Bocian i Blå Bog. Den nye prinsesse Marie vil efter aftale med kongehuset først blive optaget næste år. Kraks Blå Bog blev udgivet første gang i 1910. Dengang udgjorde kvindernes andel i bogen fem procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned