Men forestillingen om aldersdiskrimination på arbejdsmarked hersker alligevel i så udpræget grad, at selv personer, der er i arbejde og blot lige har fejret deres 50-års fødselsdag, stærkt tvivler på, at de kan få et nyt job, hvis de skulle blive ledige.
Det viser en ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken.
Blandt de 50-54-årige erklærer 67 procent sig helt eller overvejende enige i, at "min alder vil være en hæmsko, hvis jeg skulle søge et nyt job i morgen".
I gruppen af lønmodtagere, der er fyldt 55 år, mener 84 procent, at deres alder vil være en hindring for at finde et nyt arbejde.
Professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet mener, at de negative holdninger kan blive selvopfyldende profetier, hvis personer over 50-årige får sparket og skal finde et nyt arbejde.
- Man kan frygte, at de nærmest på forhånd opgiver at finde et nyt job, siger Per H. Jensen til Politiken.
Hans forskning viser, at ældre, der bliver ledige, enten reagerer ved at give op eller "søger arbejde som sindssyge", da de vil tage til takke med næsten alt.
Tal fra Danmarks Statistik viser også, at beskæftigelsen begynder at falde efter de 50 år.
Ifølge arbejdsmarkedsekspert Sanne Ipsen fra analyseinstituttet Casa er der i Danmark opstået en forestilling om, at alderdom og arbejde er to uforenelige størrelser.
- Vi har en kultur, som siger, at erfaringer over en vis årrække ikke er interessante. Du må godt have fem-seks års erfaring på arbejdsmarkedet. Men 20 års erfaring er derimod en hæmsko, siger hun til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde