Det siger Frederik I. Pedersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Der er positive signaler fra både den danske og den internationale økonomi. Specielt set i forhold til det billede, der tegnede sig sidste år, da den europæiske gældskrise begyndte at eskalere igen, siger chefanalytikeren.
Tidligere prognoser tegnede et mere dystert billede af økonomien med stigende arbejdsløshed og op mod 180.000 arbejdsløse i 2012, men det er svært at se for sig i øjeblikket, mener man i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- De nye tal for ledigheden skyldes især bygge- og anlægssektoren, industrien og i de private serviceerhverv, hvor der faktisk var en vækst på mellem 2,5 og 4,5 procent i forhold til den samlede vækst på 1 procent, forklarer Frederik I. Pedersen.
Men selv om det er begyndt at se bedre ud, skal man passe på med at glæde sig for tidligt.
- Vi har stærkt faldende boligpriser, og det kan sætte sig negativt i forbrugerens lyst til at bruge penge både til privat forbrug, men også i at investere i boligen, siger chefanalytikeren.
Efteråret bød på markante nedskrivninger i vækstprognoserne for de europæiske lande, og det ville normalt sætte sig i den danske eksport og dermed den danske vækst.
Men ser man på danske virksomheders vurderinger af ordrebeholdningen til eksportmarkederne er den også steget de seneste fem måneder.
- Det indikerer, at det alligevel ikke står så sløjt til med væksten i udlandet. Det kan også betyde, at danske virksomheder er gode til at klare sig i økonomiske modvind, hvilket vi også har historisk baggrund for at sige, forklarer Frederik I. Pedersen.
- Der er penge nok i dansk økonomi. Virksomhederne og husholdningerne har masser af penge. Det, der mangler, er tillid til fremtiden til, at vi nu er på vej ud af den økonomiske krise, siger chefanalytikeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde