Afgørelse: Dankortgebyrer på nettet skal sænkes
Foto: Bax Lindhardt /Scanpix
Bax Lindhardt /Scanpix
Fremover bliver det billigere at købe fjernsyn, møbler og andre varer hos danske internetbutikker.
Det står klart efter en ny afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som pålægger betalingstjenesten Nets at sænke sine gebyrer for dankortbetalinger på nettet med i gennemsnit 36 procent fra 1,90 kroner i dag til 1,20 kroner.
Afgørelsen, som Nets dog har anket, vækker glæde hos brancheorganisationen Foreningen for Dansk Internet Handel, FDIH.
- Det er vigtigt for FDIH's medlemmer og for hele nethandlen, at vi får så lave gebyrer som overhovedet muligt for at styrke vores konkurrenceevne. Dansk nethandel er allerede nu under hårdt pres fra udenlandske aktører, siger direktør Annette Falberg.
Ifølge FDIH lægger danskerne 20 procent af internethandlen i udenlandske butikker, og det skyldes blandt andet et alt for højt omkostningsniveau i Danmark, lyder det.
- Der hvor vi så kan få omkostningerne ned, skal vi gøre det. Og det kunne vi se, at der var en mulighed for netop her på betalingsgebyrerne. Derfor anlagde vi sagen mod Nets, siger Annette Falberg.
Med afgørelsen fastslår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at Nets har opkrævet for høje gebyrer siden 2008, og at gebyrerne skal være sænket senest 1. juli i år.
Styrelsen tager hul på ankesagen på mandag. Inden da ønsker man hos Nets ikke at kommentere sagen i detaljer.
- Vi er naturligvis ikke enige i afgørelsen. Men vi vil godt understrege, at dankortet i forvejen er det billigste betalingsmiddel på nettet, siger pressechef Søren Winge.
Antallet af dankorttransaktioner på nettet er steget fra omkring 7,5 millioner i 2003 til godt 60,1 millioner i 2012.
I samme periode er den samlede omsætning for netbetalinger med dankort steget stødt fra godt 3 milliarder kroner til næsten 38 milliarder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned