Aftale var klar: Lufthansa skulle købe SAS
Luftfartsgigant Lufthansa var i 2008 helt tæt på at blive ejere af SAS, da den store tyske virksomhed og det skandinaviske luftfartsselskab var nået til enighed om en købsaftale.
Alle parter var enige - også regeringerne i Danmark, Norge og Sverige.
Rygterne om en aftale var allerede dengang intense, men nu bekræftes de af Aage Dünhaupt, som er informationsdirektør for Lufthansa i Europa.
- Vi havde endda aftalt en dag for pressekonferencen, hvor aftalen skulle præsenteres, siger han i et interview med den svenske avis Dagens industri ifølge Sydsvenskan.
To uheldige hændelser satte dog en stopper for det planlagte salg.
Den første var, da at et passagerfly fra det daværende SAS-ejede Spanair i august 2008 styrtede ned under starten i Barajas-lufthavnen, Madrid. 154 mennesker omkom.
Senere krakkede investeringsbanken Lehman Brothers den 15. september 2008 midt i forhandlingerne, og Lufthansas bestyrelse fik kolde fødder og svært ved at finansiere købet.
Siden har SAS stået over for store økonomiske udfordringer, og senest leverede selskabet et mindre prangende regnskab for andet kvartal.
Det har ført til flere spekulationer om et salg, men her skal det skandinaviske luftfartsselskab ikke regne med Lufthansa.
- Hvad skulle vi tjene på at købe SAS. Ingenting. Vi har egne problemer at løse og må gøre vores hjemmearbejde, inden det kan blive aktuelt at tale om det igen, siger Ulrich Link, Lufthansas chef for Norden og Baltikum til Dagens industri.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde