Aktiefesten fortsætter på børsen
Vindmølleselskabet Vestas førte an på dansegulvet på børsen i København mandag. Aktierne steg med 10,8 procent og koster nu 66,30 kroner mod en lukkekurs på 31,86 kroner på den sidste handelsdag inden nytår.
Samlet sluttede C20 Cap-indekset 0,45 procent højere i 583,66 end sidste handelsdag onsdag før Kristi Himmelfartsferien.
- Det er efterslæbet fra torsdag og fredag, der slår igennem og gør, at indekset henter lidt i dag. Det er ikke uventet, at det havde lidt på kontoen fra de to lukkedage i sidste uge, siger Ole Kjær Jensen, afdelingschef hos Sydbank, til Ritzau Finans.
Men selv om de danske aktier er i festhumør, er der dog stadig et lille stykke op til all time high på 589,07 for C20 Cap-indekset.
Mandag var også en god dag for GN Store Nord. Aktien steg med 4,5 procent og landede på 115,50 kroner.
Men ikke alle aktier sluttede i plus. En B-aktie i A.P. Møller - Mærsk, der kommer med regnskab for første kvartal på fredag, B-aktien sluttede 1,0 procent lavere i 41.120 kroner i forhold til lukkekursen onsdag.
- Det er primært usikkerheden omkring fragtraterne, der presser Mærsk-aktierne. Det har ikke været en specielt god udvikling på det seneste, fastslår Ole Kjær Jensen.
Helt nederst i eliteindekset sluttede Danske Bank og Nordea dog efter en generelt sløj dag for bankerne over hele Europa. Danske Bank faldt med 1,1 procent til 103,30 kroner, mens Nordea faldt med 2,15 procent til 68,20 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned