Alle 179 folketingsmedlemmer kan ånde lettet op.
Samtlige indstilles til at blive godkendt af udvalget til valgs prøvelse, før Folketinget mødes fredag.
Det fremgår af udvalgets betænkning efter mødet, hvor de 21 medlemmer drøftede 33 klager til Indenrigsministeriet, oplyser socialdemokraten Karen Klint.
- Vi har gennemgået de 33 klager, der var, og drøftet et enkelt citat fra en valgbog. Nogle ting gør, at vi udtaler os kritisk, men der er ikke noget, der gør, at folketingsmedlemmerne ikke bliver godkendt, siger hun.
Efter valget kom det for eksempel frem, at nogle brevstemmer var blevet glemt i en københavnsk opgang, så de ikke blev talt med.
- Det skete, fordi godt 30 udenlandske brevstemmer, som først blev modtaget den 17. september - to dage efter valget - var blevet forlagt, siger hun.
Nogle handicappede har klaget over, at de efter reglerne skal have en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen, så svagtseende ikke kan nøjes med at følges med en slægtning, påpeger Karen Klint.
- Nogle handicappede er utilfredse med, at der skal en officiel person med ind, siger hun.
En vælger har brokket sig over, at han ikke måtte tage sin 11-årige niece med ind i stemmeboksen.
- Da niecen er stor nok til at læse, kan det anfægte reglerne om, at stemmeafgivelsen skal være hemmelig, forklarer Karen Klint.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker