På fondsbørsen skød aktien frem med raketfart. Den store aktie, der fylder kraftigt op i C20-indekset, steg med næsten fem procent. Det trak hele indekset frem til et plus.
Hos aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen, Alm. Brand Markets, er regnskabet godt nyt.
- Der er stort set ikke andet end positive ting at spore i regnskabet, konstaterer han tilfreds.
Analytikeren hæfter sig ved, at salget af det nye middel Victoza udvikler sig meget stærkere end forventet. Dertil kommer, at Novo Nordisk atter ser ud til at vinde lidt tilbage på konkurrenten Eli Lilly inden for moderne insulintyper.
Endelig hæfter Michael Friis Jørgensen sig ved, at bruttomargin-tallet i regnskabet er rigtig flot. Samlet giver det gode udsigter fremadrettet.
- Selskabet kommer absolut med meget stærke udmeldinger for 2012, siger Michael Friis Jørgensen.
På insulinmarkedet holder Novo Nordisk en global markedsandel på 50 procent mod 51 procent for et år siden.
Michael Friis Jørgensen mener, at den danske koncern også fremover vil kunne fastholde sin stærke position. Allerede i år ventes Novo Nordisk at lancere en ny insulintype, degludec, som yderligere vil styrke selskabet.
- Spørgsmålet er, om det bliver godt og rigtig stort - eller et enormt produkt, og dette er vores forventning, siger han.
På længere sigt stiler Novo Nordisk nu mod "den hellige gral" på insulinområdet med nye forsøg på at fremstille insulinprodukter i pilleform - så indsprøjtninger kan undgås.
- Det er uhyggeligt svært, og det lægger Novo Nordisk heller ikke skjul på. Ikke mange tror på, at det kan lykkes. Men sker det, så vil Novo Nordisk smadre markedet og blive fuldstændig dominerende, forudser Michael Friis Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde