Ansatte får tryghed frem for lønstigninger

Det vurderer Flemming Ibsen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Den helt store overskrift for dette års overenskomster er uddannelse og tryghedsordninger, men til gengæld har fagbevægelsen måttet acceptere reallønsfald, siger han til Ritzau.

Med andre ord bliver lønstigningerne ædt op af stigningerne på mad og varer generelt.

- Det afspejler styrkeforholdene under en krise. Det er arbejdsgiverne, der har den stærkeste forhandlingsposition. De har haft en styrke til at sætte deres krav igennem, siger Flemming Ibsen.

Til gengæld indeholder alle overenskomster ordninger, der giver de ansatte tryghed i form af efteruddannelse og længere opsigelsesvarsler.

- På Christiansborg har man forringet trygheden, fordi man har forringet efterlønnen og dagpengene. Det betyder, at overenskomsterne skal give mere tryghed, siger Flemming Ibsen.

Han nævner som eksempler, at de ansatte har fået lov til at uddanne sig i opsigelsesperioden, det er gjort nemmere at få løn i sygdomsperioder, og så har man lavet en seniorordning, hvor de ældre kan veksle pensioner til flere fridage.

Nu er det kun byggeriets overenskomst, der mangler at komme i hus. Men ifølge Flemming Ibsen skal de ansatte i byggeribranchen ikke sætte næsen op efter store lønstigninger.

- Det er et meget presset område, hvor man vil have svært ved at fastholde reallønnen, siger han.

- Det helt store spørgsmål bliver til gengæld, om fagbevægelsen kommer igennem med kravet om at få overenskomstdækket østarbejderne. De underbyder overenskomsterne, så hvis man kan trumfe det krav igennem, er det en stor sejr, siger Flemming Ibsen.

Parterne i forhandlingerne om byggeriets overenskomst gik fra hinanden torsdag morgen efter 18 timers forhandlinger.

/ritzau/