Antallet af efterlønnere fortsætter ned
Antallet af personer på efterløn fortsætter med at falde, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Kurven har været konstant nedadgående siden tredje kvartal 2007, og i tredje kvartal af i år har faldet været på 1,7 procent. Faldet er sket for samtlige aldersgrupper, viser opgørelsen.
I alt er der 96.900 personer på efterløn - det er 1700 færre end i andet kvartal i år. I 2007 var der hele 43.300 flere på efterløn - det svarer til et fald på hele 31 procent over de seneste seks år.
Og vi kan godt forvente, at tallet vil falde yderligere de kommende år, lyder det fra chefanalytiker Martin Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, for efterlønsalderen hæves til 60,5 år i forbindelse med tilbagetrækningsreformen.
- Allerede inden efterlønsreformen træder i kraft efter nytår, ser vi, at antallet af folk, der går på efterløn, styrtdykker, siger Martin Madsen.
- Der er overraskende få på efterløn i dag i forhold til, hvad man forventede, da man gennemførte efterlønsreformen. De færre efterlønsmodtagere og den stigende beskæftigelsesgrad blandt ældre er med til at styrke de offentlige finanser fremadrettet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde