Selvom teknikgiganten sandsynligvis ikke præsenterer den nyeste udgave af den populære iPhone, så vil Apple give en klar indikation af, hvad den kommende iPhone5 kommer til at indeholde.
Sådan lyder vurderingen fra gadget-ekspert David Guldager, der anmelder spil og gadgets på hjemmesiden TV2 Beep.
- Der er fokus på mange ting på konferencen, så der er stor sandsynlighed for, at det vil tage for meget fokus væk fra iPhone5, som Apple i den grad satser massivt på.
- IPhone5 kan godt klare at leve lidt længere på rygtebasis, og så først komme ud til efteråret, vurderer David Guldager.
For det første forventer han, at Apple på konferencen fremviser det nye styresystem iOS6.
I de seneste dage er der dukket billeder op fra Moscone Center i San Francisco, som viser bannere med skriften iOS6, og med nye teknikker kan Apple tage tilløb til sin forventede lancering af iPhone5, forklarer David Guldager.
Twitter har i længere tid været smeltet sammen med iPhones styresystem. Men også Facebook bliver i højere grad integreret i telefonen med iOS6, så man nu også kan uploade billeder direkte til det sociale medie fra smartphone-tasterne.
Derudover bliver vennerne på Facebook integreret fuldt ud med kontakterne i telefonen, så man får en tættere forbindelse til vennerne på de sociale medier direkte gennem iPhonen.
- Uden at åbne Facebook-appen kan man under sine kontakter i telefonen se, hvor ens venner er henne, hvilke statusopdatering de har skrevet, og hvilke billeder de har lagt op, siger gadget-eksperten.
Ud over at fokusere på Facebook vil Apple sandsynligvis også annoncere en ny korttjeneste i 3D, som skal erstatte det nuværende Google Maps.
- Det betyder, at de skubber konkurrenten Google helt ud. Apple vil bevise, at de kan gøre det selv, forklarer David Guldager.
Udviklerkonferencen afholdes fra 11. til 15. juni.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned