- Det havde været naturligt, hvis antallet af efterlønnere var steget under krisen, mener direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I kriseårene 2008-2011 faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen med 154.000 personer. Men i gruppen af personer over 60 år i arbejde blev der godt 8.000 flere fuldtidsbeskæftigede i samme periode.
Antallet af efterlønnere er også faldet fra 140.000 i 2007 til godt 110.000 i andet halvår af 2011, viser tal fra Danmarks Statistik.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er dykket ned i tallene for at finde forklaringer på, at flere over 60 arbejder.
I 2002 var knap 20 procent af de 64-årige i arbejde, men blot otte år senere, i 2010, arbejdede godt 30 procent af de 64-årige. Helbredet ser ud til at være blevet bedre.
Andelen af ældre førtidspensionister er på vej ned. Da årgang 1936 var 64 år i 2000, var cirka 27 procent af årgangen på førtidspension, men da årgang 1944 var 64 år i 2008, var blot 17 procent førtidspensioneret, viser analysen.
- De nye årgange ældre har en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet end tidligere årgange. De bliver simpelthen i det job, de nu har. Og så er helbredet generelt blevet bedre, siger Lars Andersen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde