På et pressemøde var bestyrelsesformand Fritz Schur flankeret af næstformand Lars Nørby Johansen og bestyrelsesmedlem Lars Rebien Sørensen, koncernchef i Novo Nordisk.
- Og det er en usædvanlig opstilling, mener erhvervsmanden Asger Aamund.
- Det er klart, at det er en magtdemonstration, når bestyrelsen stiller op med tre mand. En formand ville måske tage sin næstformand med. Men det er helt usædvanligt, at man tager et tredje menigt bestyrelsesmedlem med, siger Asger Aamund og fortsætter:
- Selvfølgelig kan man sige, at bestyrelsen har et kollektivt ansvar. Men de har ønsket at vise, at de var enige om linjen, og at de gerne vil have den sag lukket, siger han.
Fritz Schur er udover at være førstemanden i Dong Energys bestyrelse også formand i blandt andet SAS. Han er en af dansk erhvervslivs helt tunge drenge.
Lige ved sin højre side havde Schur på pressemødet Lars Nørby Johansen. Han har været koncernchef i Group 4 Falck, han har en række bestyrelsesposter, og han har skrevet en del bøger om god ledelsesskik.
Novo Nordisks koncernchef, Lars Rebien Sørensen, er en af de helt tunge drenge i den globale medicinalindustri. Han har en koncern med et overskud på omkring 17 milliarder kroner og over 30.000 ansatte verden over.
Anders Eldrup har dog svaret igen. Han vil hive Dong i en voldgiftssag, hvor uenighederne kan bilægges. Han vil have, at hans udlægning af sagen også kommer med.
- Eldrup har jo en del andre bestyrelsesposter, som han gerne vil beholde, og derfor er det nu vigtigt for ham at kommer ud duftende som en rose og ikke med en eller anden slagskygge kastet ind over sig, at han har snydt bestyrelsen, siger Asger Aamund.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker