Attraktive unge kunder slipper for gebyrer i Danske Bank
Så godt som hver anden privatkunde i Danske Bank skal fra efteråret betale et gebyr, hvis de fortsat vil have konto i banken. Men en bestemt kundegruppe slipper endnu for at punge ud.
Er man studerende eller bare ung mellem 18 og 27 år, er der nemlig ingen gebyrer forbundet med at have konto i banken.
- Dels har unge og studerende ikke så mange penge. Dels kan de i fremtiden blive ganske attraktive kunder for os, og vi vil gerne give dem en god oplevelse fra starten, forklarer bankdirektør Tonny Thierry Andersen.
Et af de goder, målgruppen til gengæld må vinke farvel til, er den personlige rådgiver.
Dog mener Tonny Thierry Andersen, at de stadig har rig mulighed for at få økonomisk vejledning. Både til emner som forsikringer, SU og lejlighedskøb. Til formålet har banken i stedet sammensat et ungt team af vejledere specialiseret i de yngre kunders behov.
Ifølge bankdirektøren skal det nye gebyr, der rammer næsten halvdelen af bankens to millioner kunder, blot dække de omkostninger, Danske Bank har på de mindre kunder.
De kunder skal således fremover betale 75 kroner i kvartalet, hvis de fortsat vil have banken til at administrere deres privatøkonomi.
- Der er rigtigt, at nogle kunder skal betale abonnementsgebyr. Men de 25 kroner om måneden er en fast pris, det vil sige, at man undgår drypvise gebyrer.
- I sammenligning er vi stadig i den billigste fjerdel af danske banker trods abonnementsordningen, fastholder direktøren.
Fra Forbrugerrådets side håber man, at tendensen ikke breder sig blandt landets andre banker. Heller ikke selvom Danske Bank tidligere har vist vejen for de mindre banker i forhold til at indføre nye gebyrer og praksisser.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker