Det erfarer Børsen fra en centralt placeret kilde i Dong Energy.
Tidligere onsdag blev Dong-direktør Jakob Baruel Poulsen, som også har en fortid i Finansministeriet, fritaget fra tjeneste som følge af den igangsatte advokatundersøgelse.
Jakob Baruel Poulsen var ikke en del af direktionen.
I en pressemeddelelse har Dong Energy præciseret, at undersøgelsen drejer sig om "ganske få personer."
Det har fået spekulationerne til at løbe om, hvilke Dong-ansatte der - ud over Jakob Baruel Poulsen - skulle være blevet forgyldt af Anders Eldrup.
Derfor har fokus rettet mod de fire direktionsmedlemmer, som har en fortid i Finansministeriet sammen med Anders Eldrup, skriver Børsen.
Men ifølge Børsens kilde er der altså ingen som helst mistanke mod direktionen, som fortsætter arbejdet i Dong Energy.
Sagen om fyringen af topchef i Dong Energy, Anders Eldrup, har fået et usædvanligt forløb, mener Anders Drejer, der er professor i ledelse ved Aalborg Universitet.
- Den er relativ usædvanlig, fordi bestyrelsen nu hænger Anders Eldrup ud, uden at han tilsyneladende har haft mulighed for at forsvare sig, siger Anders Drejer.
Det normale er, at man melder ud, at bestyrelsen og direktøren er blevet enige om en fratrædelsen.
- Det var også det, man først gjorde her, men det ser ud til, at spekulationerne i pressen er blevet så stærke, at bestyrelsen har følt sig presset til at melde mere detaljeret ud, siger Anders Drejer.
Mandagens fyring af Anders Eldrup falder sammen med, at statsrevisorerne har varslet en undersøgelse af mistanke om pengefrås i Dong Energy.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet