Bankchefer i kritisabel dobbeltrolle
Medlemmerne af den særlige kontrolkomité, der skal overvåge Cibor-renten, er samtidig chefer for de bankafdelinger, der fastsætter renten.
De fem danske bankchefer fra Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank og Nykredit kritiseres nu skarpt for at befinde sig i en alvorlig dobbeltrolle i sagen om den omstridte Cibor-rente.
Det skriver Børsen.
- Det her er i høj grad ræven, der vogter gæs. Det er helt latterligt, siger Benny Engelbrecht, erhvervsordfører for Socialdemokraterne.
De fem chefer udgør tilsammen den såkaldte Pengemarkedskomite, der skal holde øje med Cibor-renten, der er referencerente for tusindvis af banklån til både private og virksomheder, og som påvirker realkreditlån for op mod 475 milliarder kroner.
Men bankbosserne sidder samtidig med ansvaret for de afdelinger, som dagligt skal indberette Cibor-satser, som udgør beregningsgrundlaget for Cibor-renten.
Benny Engelbrecht kræver nu er tilbundsgående undersøgelse af, om der er manipuleret med den danske Cibor-rente, sådan som det er sket i England med den tilsvarende Libor-rente.
- Problemet er, at forskellige undersøgelser har sandsynliggjort, at cibor-renten systematisk bevidst er sat for højt, så bankerne tjener mere, end de burde, siger Benny Engelbrecht til Ritzau.
Han tvivler på, at cibor-renten kan overleve.
- Selv om det ikke er endelig bevist, at cibor-renten bevidst er blevet sat for højt, så er tilliden til den undermineret i udpræget grad, siger han.
De fem bankchefer ønsker ikke at kommentere sagen, men henviser til, at der kommer en redegørelse fra Finansrådet i august.
- Jeg tror, det er formålstjenligt, at alle de spørgsmål bliver besvaret i Finansrådets regi, siger en af de fem, Søren Kjeldsgaard, Nykredit, til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde