Bankeksperter slår alarm efter nye megatab
De danske bankaktionærer har ingen chance for at vide, om de kaster penge efter en bank med sund eller sur økonomi.
Sådan lyder den alarmerende melding fra en række investorer og revisorer dagen efter, at Vestjysk Bank overraskede alle med et giganttab og en fyreseddel til direktøren, skriver Børsen.
Så sent som for en måned siden meddelte banken ellers i halvårsregnskabet, at alt var i skønneste orden.
Men efter en ny gennemgang af pengeinstituttets udlån nedskrev Vestjyske Bank tirsdag med yderligere 600 millioner kroner. Dermed kommer årets nedskrivninger og hensættelser til tab op på over en milliard kroner i år.
- Det fortæller jo historien om, at man er prisgivet som bankaktionær. Det er umuligt at gennemskue, hvad der gemmer sig bag et bankregnskab, siger investeringschef Johnny Madsen fra Dansk Formue- og Investeringspleje til Børsen.
- Tilliden til bankregnskaberne er væk, tilføjer han.
Som konsekvens af de store tab i Vestjysk Bank valgte bestyrelsen omgående at fyre direktør Frank Kristensen.
Lars Rhod Søndergaard er partner i revisionsfirmaet KPMG og formand for FSR-Danske Revisorers udvalg for finansielle virksomheder. Han mener, at nogle banker er alt for positive, når de fremlægger deres bundlinjer for offentligheden.
Også Dansk Aktionærforening advarer helt mod at investere i landets banker.
- Man skal se sig utroligt meget for. Den finansielle sektor er utrolig risikofyldt at være i, og vi er overbeviste om, at bankkrisen ikke er overstået, siger foreningens formand, Niels Mengel, til Børsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker