Det viser Ritzaus opgørelse over direktionslønninger blandt landets største børsnoterede virksomheder i Fondsbørsens C20-indeks.
Fjerner man bankerne fra den samlede opgørelse, har direktionerne i landets største virksomheder fået 3,4 procent mindre i løn. Når bankerne regnes med, er der tale om en lønstigning på 1,5 procent.
Mens direktionen i Topdanmark lægger sig øverst på listen med en stigning på 45 procent eksklusiv aktieoptioner, kommer Nordea og Danske Bank ind på de næste pladser med stigninger på over 30 procent.
Og det undrer aktieekspert Morten W. Langer, der er redaktør for Nyhedsbrev for Bestyrelser.
- Generelt er banksektoren stadig i krise og bliver presset hårdt på udlånstab og stagnerende aktivitet, siger han.
- Der er stadigvæk den ene offentlige hjælpepakke efter den anden, så generelt er det svært at finde gode forklaringer på, at der skal gives store lønstigninger til bankcheferne, siger Morten W. Langer.
Danske Bank har tidligere forklaret, at lønnen stiger for at kunne fastholde de bedste ledere på markedet.
Nordeas forklaring drejer sig dels om, at koncernchef Christian Clausen ikke har fået lønstigninger siden 2007, og at direktionen er blevet udvidet i løbet af 2011.
Hos foreningen Kritiske Aktionærer er formand Frank Aaen alligevel forarget over bankernes lønstigninger.
- Det er selvfølgelig forargeligt, at man har fået statsstøtte og sagt til de ansatte, at de skal gå ned i løn og så selv scorer kassen, siger han.
- Bankerne kan godt regne med at få besøg fra Kritiske Aktionærer her i foråret, siger Frank Aaen.
Sydbank optræder også på listen, men her er billedet dog et noget andet. Når tallene bliver korrigeret for udskiftninger i direktionen, så får den nuværende ledelse med lavere anciennitet lidt mindre i løn end den tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker