Berlingske sælger tre ugeaviser fra
Fra 1. juni hører lokalaviserne Vestegnen, Det ny Odsherred og Lokalavisen Taastrup til hos Sjællandske Medier, som har købt de tre ugeaviser af Berlingske Media.
De tre aviser har et samlet ugentligt oplag på 162.000 eksemplarer.
Hos Sjællandske Medier er den administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Torben Dalby Larsen, glad for købet.
- Der er tale om stærke og veldrevne ugeaviser, som passer fint ind i vores nuværende aktiviteter. Der er tale om sund fornuft, som peger fremad, siger han i en pressemeddelelse.
Også hos sælgeren, Berlingske Media, er man meget tilfredse med aftalen. Koncernchef Lisbeth Knudsen kalder Sjællandske Medier for "en god ny ejer" af hendes snart tidligere ugeaviser.
- Det er den udvikling, som kan være med til at sikre, at vi fortsat har stærke regionale mediehuse i Danmark. Vi kan med god samvittighed overdrage meget veldrevne forretninger til en ny ejer, udtaler hun i en pressemeddelelse.
Sjællandske Medier viderefører de to store ugeaviser på Københavns Vestegn, mens ugeavisen "Det ny Odsherred" fusioneres med Sjællandske Mediers andre udgivelser i Odsherred.
Torben Dalby Larsen oplyser, at Sjællandske Medier vil skabe et større mediecenter i Taastrup, som blandt andet bliver hjemsted for Dagbladet Roskildes redaktion i Taastrup, Lokalavisen Taastrup og den nyindkøbte Vestegnen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker