Betalingskanalen HBO kommer til Danmark
Knap har nyheden om Netflix' indtog på det danske marked lagt sig, før endnu en udenlandsk tv-gigant melder sig på banen, skriver DR Kultur.
Den amerikanske betalingskanal HBO, der står bag prisvindende serier som "Sopranos", "Game of Thrones" og "The Wire", bliver snart lanceret i Danmark, skriver TimeWarner, der ejer HBO, i en pressemeddelelse.
Lanceringen i Danmark bliver en del af en større HBO-satsning i Norden, da selskabet også rykker ind på markederne i Norge, Finland og Sverige.
HBO har indgået et samarbejde med tv-distributøren Parsifal International, der driver af svenskeren Peter Eskelund, og som har over 20 års erfaring fra tv-distributionsbranchen.
- Det nordiske marked for betalings-tv har et stort udviklingspotentiale. Specielt for nye innovative tjenester til flere platforme, siger Peter Eskelund i pressemeddelelsen
HBO er sammen med det andet TimeWarner-ejede selskab, Cinemax, en af verdens største betalings-tv-kanaler med 93 millioner abonnenter i 60 lande.
Hvornår HBO præcis gør sin entré på det danske marked, og hvad prisen bliver for et abonnement, er endnu uklart, men ifølge SVT1 vil HBO komme med flere detaljer om lanceringen i slutningen af august.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde