Blåt plastik fundet i hakket oksekød
Har man købt hakket oksekød med en fedtprocent på 9-15 i Føtex eller Bilka, skal man se godt efter, at der ikke er blåt plastik i.
Slagteriet Danish Crown oplyser nemlig, at der i få tilfælde er fundet blåt plastik i kødet, der er solgt i bakker af 675 gram med pakkedato den 8. juli og sidste anvendelsesdato den 15. juli.
Butikkerne har straks fjernet kødet fra kølemontrene, men skulle forbrugerne have fået hakket kød med plastik med hjem, kan de aflevere varen i butikken og få pengene tilbage.
Produktionschef hos Danish Crown Tina Morgen Madsen siger, at det slet ikke er i orden.
- Derfor reagerer vi også med det samme, vi får kendskab til det, siger hun i en pressemeddelelse.
Selv om der kun er gjort få fund, har slagteriet tilbagekaldt de 858,6 kg kød, der kan være omfattet af fejlen.
- Det er en beklagelig procedurefejl, som vi straks er gået i gang med at rette. Plastik bruges i produktionen, men skal naturligvis ikke med ud til forbrugerne, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker