B&O fyrer 64 i Struer og fremskynder butikslukninger
Bang & Olufsen skal - under en uge efter et hårdt presset halvårsregnskab - afskedige 64 medarbejdere i Struer. Det skriver Dagbladet Børsen.
- Vi er nødt til at kigge på omkostningsniveauet med henblik på at frigøre midler til vores must win battles, siger Morten Juhl Madsen, der er kommunikationsansvarlig hos B&O, til Børsen.
Fyringsrunden kommer, efter at B&O's direktør, Tue Mantoni, i forbindelse med præsentationen af regnskabet for andet kvartal onsdag sagde, at han ikke ville udelukke fyringer som led i en større effektiviseringsrunde - og det er altså blevet til virkelighed.
Ifølge Børsens oplysninger er der hovedsageligt tale om produktionsstillinger - dog med et par enkelte administrative stillinger iblandt.
Ud over fyringerne vil B&O fremskynde lukningen af op mod 125 butikker primært i Europa for at slanke organisationen.
Selskabet vil koncentrere salget i færre butikker ved at flytte varelagre fra de lukkede forhandlere til andre butikker. Ifølge Tue Mantoni er det dog ikke nogen voldsom stor operation.
B&O meddeler desuden, at man har åbnet en permanent butik i Las Vegas, USA.
Butikken, der slog dørene op lige inden åbningen af årets CES-elektronikmesse i denne uge, er et permanent tiltag - primært fordi byen lægger lokaler til nogle af verdens største messer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker