Boligejere fanget i prisklemme
Midt i en af historiens værste boligkriser kan realkreditinstitutterne glæde sig over én ting.
I 2012 tjente de 9 milliarder kroner - eller hvad der svarer til en stigning på 87 procent i forhold til året før, viser en ny redegørelse fra Finanstilsynet.
Siden kriseåret i 2008 er overskuddet før skat således steget med 350 procent, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Og 2013 tegner til at blive endnu et gyldent år. Kun Realkredit Danmarks prisforhøjelser er slået igennem i statistikken for 2012.
BRFkredit og Nordea Kredit hævede deres priser per 1. januar 2013. Senest har Totalkredit, der ejes af Nykredit, bebudet prisforhøjelser per 1. oktober i år.
Boligejerne er reelt fanget i en sektor, hvor der mangler konkurrence, mener Forbrugerrådet.
- Problemet er, at der ikke rigtigt er noget sted at flytte sit boliglån hen, fordi de andre realkreditinstitutter også hæver priserne, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet til Jyllands-Posten.
Samme holdning har man hos Socialdemokraterne, der nu vil tvinge institutterne til at bevise, at det er blevet dyrere at yde et boliglån.
- Vi vil vide, om udgifterne til kapitalkravsdækningen stiger så meget, som de hele tiden påstår, siger Mette Reissmann, Socialdemokraternes forbrugerordfører, til Jyllands-Posen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned